Pris- og produktoptimering
Rammer dit produkt plet i markedet?
Inden for pris og produktudvikling arbejder Analysegruppen med conjoint-analyser, hvor vi afdækker markedspotentialet ved forskellige produktændringer og -forbedringer.
Conjoint-analysen afdækker følgende spørgsmål:
- Hvilke produktkombinationer giver det største markedspotentiale?
- Hvad er den optimale pris, og hvilken indtjening kan forventes?
Respondenterne skal vurdere et produkt som helhed, frem for en evaluering af dets egenskaber hver for sig. Det er med til at skabe en realistisk evalueringssituation, som beslutningstageren gennemgår i en faktisk købssituation. Hvert element af produktet (kortet) er således evalueret i en realistisk kombination af andre elementer (konkurrerende tilbud). Et totaltilbud består af flere forskellige elementer – f.eks. produktprisen, design, navn, indhold osv. De enkelte elementer er evalueret i den rigtige kontekst og for hvert af dem beregner vi en individuel score.